Dansk

Authoritative original in Englisch

Kære herre ... /// Kære frue ...

Som organisationer der på forskellige måder arbejder med børnerettigheder, børnebeskyttelse, prævention af børnemisbrug og som kymrer sig om misbrugsofrene, vil vi gerne meddele vores tanker angående Draft Directive 2010/64 (COM 2010/94) – the Angelilli Report.

Vi er fast overbevist om at børnebeskyttelse også omfatter beskyttelsen af børnenes fremtid. Når vi tilstræber et åbent og prospererende samfund, sikrer vi dermed den mest fremmelige omgivelse børn kan vokse op i og leve i.

Et åbent samfunds success afhænger af at demokratiske principper overholdes. Et af disse principper er retstatsligheden. Regeringshandlinger skal have en lovhjemmel og forblive i disse loves rammer. Vi er af den opfattelse, at reguleringer som beror på hemmelige aftaler med privatvirksomheder og kontrakter udenom loven, krænker fundamentale retsprincipper. En sådan fremgamgsmåde er udemokratisk, fordi det overfører statslig magt til institutioner, der bevæger sig udenfor den offentlige kontrol, transparenspåbudet og retssikkerheden. [1]

Hver en handling af staten skal være egnet, nødvendig og rimelig. Indtil nu har ingen kunnet vise, at internetblokader til bekæmpelse af spredning af visning af seksuel misbrug også bare kan opfylde een af disse lovlige fornødenheder.

Internetblokader er ikke egnede til at forhindre sprednigen af misbrugsfremvisninger. I stedet kan infrastrukturen nyttes af distributorerne som advarselssystem - til advarsel mod kørende efterforskninger). Derudover vil spærrelisterne, som med sikkerhed vil nå ud til offentligheden, kunne misbruges som "gule sider" af denne materials konsumenter.

Efter vores opfattelse er internet-blokader heller ikke forholdsmæssige (i snævrere forstand). For at føre disse tiltag ud i livet skal internettets funktionsmåde forandres grundlæggende. Dette tiltags i bedste tilfælde renge effekt - det foregives at den skal forhindre et tilfældigt møde med billeder af seksuel misbrug - står modover en tungvejende trussel mod demokratiske samfunde.

Vi synes heller ikke at internetblokader er nødvendige. Banker kan fjerne hjemmesider som prøver at snyde deres kunder, over hele verden indenfor 4 - 8 timer. Vi kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det skal tage op til 30 dage når det drejer sig om billeder med seksuel misbrug af børn. Der synes at være et problem med at stille prioriteter op eller ved at fokussere på det væsentlige i forbindelse med at straffeforfølge misbrugsbilleder.

Der er en verdensomspændende klar enighed om at bandlyse billeder med seksuel misbrug. 142 lande har underskrevet "Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of Children, Child Prostitution and Child Pornography" og interpol (ICPO) har 188 medlemsstater som samarbejder i bekæmpelsen af seksuel misbrug. Til trods for den enighed, så synes der at være et problem med den internationale kooperation på dette område.

Vi burde arbejde med disse problemer i stedet for at dølge følgerne bag et forhæng, bag hvilket billederne er tilgængelige for hver en beslutsom gerningsmand til videre spredning.

Internetblokader bruges allerede nu som undskyldning for ikke at foretage sig noget. Lars Underbjerg fra rigspolitiet (Danish National High Tech Crime Centre) sagde om dette i et stillingtagen foran det tyske forbundsdags retsudvalg: "Det ville have liden mening at rapportere 126 domæner til USA [...], for at de tages ud af internettet, fordi det har meget lille eller slet ingen prioritet i disse lande."

Set med vores øjne ligner internetblokader en undskyldning for ikke at lave noget. Derudover medfører de ulemper for andre anstrengelser til at bekæmpe seksuel misbrug, fordi trykket på netblokader stiller forkerte prioriteter op og mindsker tilskyndelserne for virkelig handling (f. eks. international kooperation ved at slette indholdene).

Netop fordi vi betragter seksuel misbrug af børn ud fra ofrenes perspektiv, vil vi gøre det klart:

Ingen kan forvente en absolution af os for ikke at handle eller ikke at foretage sig noget - ikke politiet og heller ikke politikken.

med venlige hilsner



Christian Bahls, chairman
MOGiS eV - A Voice for Victims
founded in 2009 as "victims of sexual abuse against Internet blocking"


Jakub Śpiewak, president
Fundacja Kidprotect.pl
protecting children on- and offline, also helping victims of sexual abuse


Latifa Bennari, president
Association L'Ange Bleu
child protection, help for victims and therapies for pedosexuals to prevent abuse


(Fodnote [1] angående landene, hvor netblokader reguleres gennem aftaler mellem regeringer og providere: Vi tror at "selvregulering" er det forkerte ord. Ikke kunden regulerer sit forhold til provideren eller web-tilbyderen, hvis hjemmeside han vil kigge på, men regeringerne og providerne indgår en aftale, som regulerer forholdet mellem kunder og web-tilbydere udefra.)